Navigation


Når du skal igang med din TigerCMS-løsning, vil du opleve, at den leveres med et sæt menupunkter, som er oprettet af Tiger Media A/S teamet under udviklingsprocessen.

 

 

Menustrukturen

Når du er logget ind i TigerCMS-administrationen, vil du altid finde din menustruktur i venstre side af administrationen.
Strukturen her er den menustruktur, som siden også består af.
 
TigerCMS administration   Hjemmeside
 

Som det ses på ovenstående billede, så har hvert menupunkt i dette tilfælde sit eget ikon. Ikonerne repræsenterer hvilken modultype pågældende menupunkt er. Eksempelvis er ikonet, som hører til "Forside" her et stykke papir. I TigerCMS betyder det, at forsiden er af typen 'Indholdsside (CMS)'. Klik her for at læse mere om indholdssider.

 

Oprettelse af nye menupunkter

Når du gerne vil oprette nye menupunkter til din hjemmeside, skal du tage stilling til, om du vil oprette det nye menupunkt som en underside til en af de eksisterende sider, eller om du vil oprette et helt nyt hovedmenupunkt sammen med de øvrige menupunkter.

Hvis du vil oprette et nyt hovedmenupunkt ligesom de sider, som du ser på billedet til højre her foroven (Forside, Hjælpe artikler & FAQ), klikker du på selve domænenavnet, som skal betragtes som det øverste punkt af din navigation.

 

Ved at klikke på domænet og vælge "Opret underpunkt", opretter man et nyt menupunkt i det øverste niveau af strukturen. Disse øverste punkter er dem som vil blive vist i menuen på din side.
 

Nyt underpunkt til eksisterende punkter

Er du interesseret i at oprette et underpunkt til et, af de allerede eksisterende menupunkter, skal du klikke på et af dem - eksempelvis "Forside" og også her vælge "Opret underpunkt".

Når du har klikket på "Opret underpunkt", skal du tage stilling til de mest nødvendige ting, som omhandler det nye menupunkt:



Du skal angive en sidetitel - selve titlen til siden, som vil fremgå på hjemmesiden. Det kunne være "Kontakt" eller "Om os" etc.

Du vil opleve, at systemet automatisk udfylder et forslag til link i linkfeltet, når du begynder at skrive noget i feltet "Sidetitel. I langt de fleste tilfælde er det, som systemet foreslår, det mest korrekte at gå med - dog kan det godt ændres, hvis du ønsker det.

Det sidste, du skal tage stilling til, forekommer i dropdown'en, hvor du skal vælge sidens type. Her er du tilbage til, at hver side styres af et modul. Er det eksempelvis en almindelig indholdsside du vil oprette, vælger du sidetypen "CMS".

Når du har valgt sidetype, klikker du på "Opret"-knappen, og menupunktet bliver nu oprettet, og er klar til at blive redigeret i.

 

Navigation ændringer

For at redigere indholdet på en given side - uanset modul-typen, klikker du på menupunktet, og derefter på den øverste funktion. På denne vil der som udgangspunkt stå "Rediger" efterfulgt af sidetypen. Det vil sige, at der ved redigering af en nyhedssidevil stå "Rediger nyhedsside".

Det næste punkt er "Rediger menupunktet". Når du redigerer menupunktet, redigerer du ikke indholdet af den valgte side men derimod opsætning og indstillinger til menupunktet.
Er du interesseret i at ændre navnet fra "Forside" til eksempelvis "Om os", vælger du "Rediger menupunktet", og laver selve menupunktets navn om her.
Det samme gælder links og SEO optimeringer for det enkelte menupunkt. 

De sidste muligheder, som "Kopier menupunktet", "Slet menupunktet" osv. er selvbeskrivende.

Det er, i forbindelse med struktureringen af din side, muligt at benytte sig af "drag and drop". Det vil sige, at det er en mulighed at klikke på et menupunkt og holde museknappen nede for derefter at trække et menupunkt til et andet sted på siden.


Hvis du ellers har nogle spørgsmål i forbindelse med navigation i TigerCMS, eller finder dele af denne vejledning utilstrækkelig, kan du kontakte Tiger Media A/S supportafdeling på tlf.: 96 500 300 eller sendeen mail til: support@tigermedia.dk